Det periodiske system er en nem måde at finde ud af hvilke stoffer der er hvad - og hvor de hører til. Hvert grundstof har et atomnummer. Der numre helt fra 1 til 117. De numre viser hvor mange elektroner der er i hvert grundstof. Udover det er der også perioder og hovedgrupper. Perioderne er hvor mange skaller der er i grundstoffet. F. eks. er Aluminium i hovedgruppe 3, det vil sige at Al har 3 skaller. Hovedgrupper tæller hvor mange elektroner der er i den yderste skal. I dette tilfælde er Aluminium i hovedgruppe nr. 2, det vil sige at der er 2 elektroner i aluminiums yderste skal (skal nr. 3).
Hele hovedgruppe 8 består af ædelgasser. Det er de mest “populære” grundstoffer. Alle de andre vil helst ligne den tætteste ædelgas. Dette kalder vi ioner. Måden ioner bliver skabt går efter oktetreglen. Den går ud på at alle andre grundstoffer godt kunne tænke sig at ligne en ædelgas. For at opnå det afgiver eller modtager de en eller flere elektroner, så får de lige så mange elektroner i den yderste skal som den ædelgas de vil ligne. Der er nogle lette grundstoffer som er undtagelser. De går efter dubletreglen, men den tager vi en anden gang :)
Lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium er de seks metalliske grundstoffer i hovedgruppe 1 i det periodiske system. Derfor kalde vi dem alkalimetaller. Noget alle disse grundstoffer har til fælles, er at de alle har 1 elektron i den yderste skal, og danner derfor danner de alle ioner med +1 ladning. De er også gode elektriske ledere og har et rimeligt lavt smeltepunkt - i hvert fald i forhold til andre metaller.
I hovedgruppe nr. 7 er der fem ikke-metalliske grundstoffer. Fluor, klor, brom, jod og astatine. De hedder ‘Halogener’. Navnet halogen betyder “salt-tidligere”, som stammer af halogenernes tendens til at skabe flere af de mest almindelige salte.
Der findes en anden udgave af alle grundstoffer. Alle disse andre udgaver kaldes isotoper. En Isotop er en anden version ef et grundstof. Man kan lidt sammenligne det med tvillinger eller trillinger. De ligner alle hindanden men har forskellige egenskaber.
Atomets opbygningen er jo yderst vigtigt at have på plads. Heldigvis er det heller ikke så svært. Der er en kerne, som består af protoner(positivt elektrisk ladet) og neutroner(neutralt elektrisk ladet). Udenom den kerne er atomets skaller. Hvor mange skaller der er, kommer an på hvilket grundstof det er. I de skaller sidder der et bestemt tal elektroner(negativt elektrisk ladet). Der kan være 2 i den inderste og højest 8 i alle de andre.
XX
Ingen kommentarer:
Send en kommentar