Kemisk analyse
I dag skal vi teste 3 forskellige analyseprøver. Vi ved ikke hvad det er for nogle væsker der er i flaskerne. Det kan vi dog finde ud af ved at bruge disse 5 prøver nedenunder.
- pH (syrer, base, salt)
- Cloridprøve: AgNO3 —> Hvidt bundfald
- Sulfatprøve: BaCl2 —> Hvidt bundfald
- Nitratprøve: Nitron —> Hvidt bundfald
- Flammefarve
Jeg har valgt at sætte et skema ind med de forskellige metallers flammefarver
Ved hver af disse prøver, finder vi ud af mere omkring den ukendte væske. Fx. ved nummer 1, som har pH-værdien 1. Fordi den har en så lav (sur) pH-værdi, ved vi, at det er en syre, viar med at gøre. Herefter tog vi en chlorid- sulfat- og nitratprøve. De 2 udfald ved disse prøver er enten at væsken ikke reagerer på den, eller at der vil komme hvidt bundfald. Der kom hvidt bundfald under nitratprøven, hvilket fortæller os at nitrat er den syrerest vi mangler for at fuldende første del af forsøget. Fordi det er en syre, ved vi der er H+ i. Pga. nitratprøven ved vi der er nitrat i. Derfor er ‘ukendt væske nummer 1’ HNO3, også kaldet salpetersyre.
Da pH-værdien i ukendt væske 2 og 3 er tættere på neutral, bliver vi nødt til at undersøge videre.
‘Ukendt væske nummer 2’ reagerede på sølvnitrat. Derfor ved vi nu, at der er Chlorid i væsken. Vi prøvede selvfølgelig også med sulfat og nitrat, dog uden held. Til sidst fandt vi flammefarven, som viste grøn. Ovenover har jeg sat et smart skema ind, som fortæller hvilke flammefarver metallerne har. Grøn er kobbers flammefarve. Vi ved nu at den ukendte væske er CuCl, også kaldet kobberchlorid.
Nummer 3 reagerede på samme måde som nummer 2, bortset fra at flammefarven var gul. Gul er Natriums flammefarve. Saltet bliver derfor til NaCl (natriumchlorid) i stedet for CuCl (kobberchlorid). NaCl kendes også som køkkensalt.
Hvis man skulle være i tvivl om hvordan flammefarve skulle se ud, har jeg taget et billede af den grønne flammefarve fra vores forsøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar